Poul Gerhard Johansen blev født 2.januar 1936 på husmandsstedet “Lille Trædemark” ved Filskov. Han var nummer fire i en søskendeflok på seks. Som 14-åring kom han ud at tjene på en gård og senere gik han i møbelsnedkerlære i Filskov. I 1960, efter et ophold på Haslev Udvidede Højskole, begyndte han på seminariet i Århus og samme år blev han gift med Esther. Som nyuddannet fritidspædagog arbejdede han et år på Ringgården i Århus, derefter to år som leder af Danfos Fritidscenter på Als, før han i 1966 takkede ja til at blive leder af fritidshjemmet “Ungdomsgården” i Ikast. Sommeren 1967 åbnede Poul og Esther “Galleri 19” i kælderen på Nygårds allé 19 i Ikast. Galleriet drev de sammen i mere end 40 år.
Med galleriet, fødtes også Poul Johansens karriere som maler og tegner. For hvert år der gik, udvikledes hans kunstneriske univers sig. Efter 10 år kunne han delvist leve af sin kunst og han skiftede til et deltidsjob for at få mere tid til hans store lidenskab. Det blev 13 år med aften og -nattevagter på Handelskostskolen før han i 1989 sprang ud i det og viede hele sit liv til billedkunsten.
Der gik knapt en dag uden at Poul Johansen malede et billede. Han sagde selv at hans skaberglæde og inspiration var uendelig og han malede næsten helt til det sidste. Han forlod kroppen 30. oktober 2014.
Poul Johansen glædet rigtig mange mennesker med sin billedkunst. En billedkunst som er kendetegnet af varme farver, lys, livsglæde og optimisme og selvsamme varme, glæde og optimisme var også kendetegnende for hans person. Hans maleværksted lå væg i væg med galleriet – på samme måde som glæden ved at male lå “væg i væg” med glæden ved at møde mennesker gennem kunsten.
Poul Johansen efterlod sig hustru, fem børn, ni børnebørn, nogen tusinder malerier, tegninger og enkelte større udsmykninger, men først og fremmest efterlod han sig et minde fuld af glæde, fred og taknemmelighed.
Biografi
Fotografi af Poul Johansen hængende på værksted i Gelleri 19, Ikast 2024
I 1967 åbnede Galleri 19 som det første permanente kunstgalleri i Ikast. I mere end 40 år drev Esther og Poul Johansen galleriet, som blev en betydelig aktør i det midtjyske kunstliv. Galleriet har gjort kunst tilgængeligt for et bredt publikum og givet en lang række af kunstnere muligheden for at vise sin kunst frem i en tid med få gallerier. I de første mange år, åbnede galleriet en ny udstilling næsten hver måned med “gæsteudstillere”, som både kunne være etablerede kunstnere og nye kunstnerspirer.
Poul Johansen havde sit eget værksted væg i væg med galleriets udstilling og han ønskede at møde sine gæster som en “arbejdende kunstner”. Utallige børnehaver og skoleklasser har oplevet Galleri 19 som et “værkstedsgalleri”, hvor de også kunne udfolde sig med at tegne eller male.
Galleri 19 har fungeret som et vigtigt mødested i det midtjyske. Et mødested både for mennesker og kunst, og Poul Johansen ønskede at skabe en nærhed til kunsten, ved at give rum for hverdagskunst, kristen kunst og ny kunst. Kunst som måske ikke er lavet for den etablerede kunstelite, men for at blive oplevet af alle og enhver i et umiddelbart møde med idé, form og farver.
Galleri 19 er fortsat åben for besøg. Der er rigtignok kun ganske få originalværker igen, men fortsat en del kort (postkort/gratulationskort) og farvetryk, og det er muligt at se en lille mindeudstilling/ historisk udstilling med noget af Poul Johansens kunst.
Galleri 19
Poul Johansen ved indgangen til Galleri 19. Ukendt fotograf, antagelig fotograferet i 1974.
Det er nok Poul Johansens symbolbilleder som han er mest kendt for, men ifølge ham selv, var han først og fremmest en “naturalist”. Det skyldes nok nærheden til naturen i opvæksten og at naturen var hans første motivverden (der er noget specielt med den første kærlighed). Han tegnede fra tidlig barndom og det var hovedsagelig naturen han gengav. Drivkraften var medfødt skaberglæde og udviklingen som kunstner kom som en naturlig følge af at han gik ud i naturen med tegneblokken så ofte han kunne.
Udgangspunktet var som nævnt, hans kærlighed til den midtjyske natur som han voksede op i, men han blev også stærkt grebet af andre landskabstyper ud over i livet. Han blev specielt glad i den jyske vestkyst (med serien: “Langs Jyllands vestkyst”), Færøerne (med serien: “De grønne øer”) og Grønland, men blev også meget inspireret af fjeldlandskaberne i Norge (serien “Streger og sten”) og oliventræerne på Mallorca. Skitseblokken var hans følgesvend på alle hans rejser.
Naturskildringer
“Midtjysk hedelandskab”, 2006. fra serien “Lyngens brune land”
“Færømotiv”, 1995. Fra serien “De grønne øer”
Symbolske billeder
Det at flytte fra landet til storbyen Århus, har antagelig været den største hændelse som har påvirket Poul som kunstner. Personligt må han have været fascineret af mangfoldigheden og alle mulighederne som byen gav og måske også en større åbenhed mellem mennesker, end hvor han kom fra. Det er i hvert fald glæden ved bylivet som er inspirationen til serien “Mennesket og byen”. Og det har været en kærlighed for livet – for den blev en uudtømmelig inspirationskilde for ham.
Tiden i Århus gav ham også nye impulser og antagelig også et nyt syn på hvordan man kunne udtrykke sig som kunstner. Dels fik han grundlæggende kundskab om forskellige maleteknikker på seminariet, og dels gav byen ham muligheden for at være en flittig gæst på de mange kunstgallerier i Århus.
Der gik noget tid efter Århustiden før han for alvor begyndte at male bybilleder, men det er interessant at han valgte at fremstille byen på en helt anden måde end naturen. Bymotiverne er abstrakte og gengiver ikke virkelige steder i byen. Han malede bygninger næsten som geometriske enheder og selv det lidt som var af centralperspektiv i de tidligste værker, forsvandt efterhånden. PouI kaldte billederne for symbolske og det skal vel forstås på den måde, at det i mindre grad var de fysiske bygninger i byen som han var fascineret af, men først og fremmest menneskers forhold til byen.
Poul havde intet udtalt forbillede blandt andre kunstnere, men det er klart at han lod sig inspirere af andre kunstnere i samtiden. I nogen grad må deres værker have påvirket hans udtryksform og stil, men nok i større grad i forhold til at åpne op for at gå nye og utraditionelle veje. Poul skabte med sine symbolbilleder en helt egen malestil og en egen motivverden. Han efterlignede ikke andre og motiverne blev først og fremmest skabt indefra og skabt fra en indre glæde.
“Ved havnen”, 1967. Fra serien “Mennesket og byen”. Eksempel på et af de tidligste malerier, hvor der fortsat er centralperspektiv.
“Uden titel”, 1977. Fra serien “Mennesket og byen”.
“Mennesker mødes”, 2009.
Fra serien “Mennesket og byen”.
Kristen symbolik
Poul Johansens inspirasjon til at male “Mennesket og byen”, holdt sig livet ud. Det hindrede ikke at han udviklede en anden gren av symbolske billeder som han lavede parallelt med bybillederne. Det var en gren af kristne/ religiøse symbolbilleder, som blandt andet omfattede seriene “Livet og Lyset” og “Mine hverdagsprædikener”. Den kristne symbolik som han udtrykkede i sine billeder, er på mange måder så enkel, udogmatisk og grundlæggende, at den taler til alle – både indenfor og udenfor kirken.
Flere menigheder har brugt Poul Johansens billeder og mange har fået lavet udsmykninger af ham. Den største og mest betydningsfulde er imidlertid hans alterudsmykning og vægrelief i Ikast Østre kirke. Alterudsmykningen består af et kors af sorte skifersten som brydes i stykker af lyset fra den gyldne sol. Det er et opstandelsesmotiv hvor det sorte kors symboliserer døden og lyset symboliserer livet som overvinder døden. Relieffet i murstensvæggen rundt om ind- og udgangen, er et bymotiv, som bygger bro mellem kirken og livet udenfor. For Poul Johansen var Jesu budskab om næstekærlighed ikke begrænset til et søndagsbesøg, det var et budskab for hver dag og for hvert møde med et andet menneske.
“Pinse – hvor du lyser, mørket flyr”, 2005. Symbolbillede fra serien “Livet og lyset”.
Alterbilledet i Ikast Østre kirke, fotograferet af Poul Johansen i 1999
Murstensrelief i bagvæggen i Ikast Østre kirke, fotograferet af Poul Johansen i 1999